Historien bag stiftelsen


Historien bag Lensgreve Karl Wedells og Comtesse Agnes’ Stiftelse.

Lensgreve Karl Wedells og Comtesse Agnes’ Stiftelse blev oprindelig oprettet ved Geheimekonferentsråd Karl Wilhelm Sigismund lensgreve Wedell-Wedellsborgs testamentariske codicil af 22. juni 1875, hvorved det blev bestemt, at den ham tilhørende Frederiksgave Hovedgård m.m. skulle overgå til en fond. I henhold hertil blev der den 12. juni 1882 oprettet en fundats for ”Lensgreve Karl Wedells Stiftelse”.

Comtesse Agnes var datter af Konseilspræsident Chr. Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (1817 – 1896). Hun døde i en alder af 19 år i Italien, og der blev i 1898 oprettet en stiftelse i hendes navn.